Narrativ psykoterapeut på Østerbro & online

Narrativ psykoterapeut MPF med sundhedsfaglig baggrund

Mit navn er Trine Brøndmark. Jeg er narrativ psykoterapeut og medlem af Psykoterapeutforeningen. Jeg er uddannet sygeplejerske i 1996, er videreuddannet til sundhedsplejerske i 2004 og har været leder gennem 10 år.

Min terapeutiske tilgang har afsæt i narrativ teori, som handler om at gå på opdagelse i de oplevelser og fortællinger, vi som mennesker har til rådighed om os selv. At hjælpe med at folde fortællingerne ud, og få øje på sprækkerne til egne foretrukne værdier og dermed handlekraft til at leve det liv man ønsker for sig selv.

Som sygeplejerske har jeg erfaring fra ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri, samt neonatalologi (for tidligt fødte og syge spædbørn)

Gennem mange år som sundhedsplejerske har jeg erfaring med at tale med familier, par, børn og unge. Med en supplerende uddannelse som småbørnskonsulent har jeg særlig viden og erfaring indenfor tidlig tilknytning og samspil, herunder de udfordringer man kan stå med i forældrerollen. Som voksen kan man ligeledes have oplevelser, hændelser eller komplicerede relationer fra sin opvækst, hvilket kan trække spor langt ind i voksenlivet.

Som leder, og med Diplom i ledelse, har jeg viden, indsigt og erfaring med forandrings- og udviklingsprocesser samt projektledelse i offentlige institutioner. Derudover har personaleledelse altid været et højt prioriteret område for mig, hvor trivsel for den enkelte, fællesskab, faglig udvikling og meningsskabelse, er vigtige ingredienser for en sund og produktiv arbejdskultur.

Jeg har bred erfaring med sparring og supervision, både mono- og tværfagligt, hvilket også er en del af grunduddannelsen i narrativ praksis. Mit afsæt er den narrative tilgang og metode, hvor jeg bl.a benytter reflekterende team, poetisering og bevidning.

Mit erfaringsmæssige grundlag er således samtaler med mennesker, som har stået i svære livssituationer, både som privatpersoner og som medarbejdere. Mennesker som har bøvlet med problemfyldte dilemmaer og udfordringer, som har følt sig fastlåst i uønskede handlemønstre, eller som har været ramt af kriser, stress og bekymringer.

Uddannelser og kurser:

2025: Narrativ psykoterapeut, DISPUK

2023: Småbørnskonsulent uddannelsen. (Omsorgssvigt, barndomstraumer, tilknytning, mentalisering)
Psykologselskabet Toftemosegaard.

2022: Certificeret i anvendelse af NADA metoden.
Metoden understøtter terapeutisk arbejde.
NADA-Danmark

2019: Diplom i ledelse. Herunder narrativ organisationsudvikling, motivation, og forandringsledelse.
Center for Offentlig Kompetenceudvikling

2010: 2.-og 3. året i Narrativ samtalepraksis.
DISPUK

2006: Systemisk teori, basisår.
WIOL

2004: Videreuddannelse til sundhedsplejerske

1996: Uddannet sygeplejerske
Frederiksberg sygeplejeskole, Diakonissestiftelsen

Profil:

Den røde tråd i mit arbejdsliv har haft  mental sundhed, familiedynamik og relationer som omdrejningspunkt

Fra både psykiatrien og mine 20 år i sundhedsplejen har jeg erfaring med at støtte op og hjælpe mennesker med at finde vej gennem svære perioder i livet. Herunder relationelle problematikker, personlig udvikling, samt stress og krisereaktioner.

Jeg har viden om tilknytning, tidligt samspil, samt indsigt i konsekvenserne af eventuelle svigt i barndommen, som ofte bæres med ind i voksenlivet.

I samtalerne har jeg øje for at lytte for at forstå. Det er vigtigt for mig at være grundig med at finde frem til det, der er meningsfuldt for den enkelte, som kan danne grobund for udvikling og ønsket forandring.

Nedsat pris ved køb af klippekort